Mandag d. 4. december optager vi tre nye afsnit af DRs morsomme kæmpehit Den Klassiske Musikquiz. Og det bliver sjovt!
Du kan helt ekstraordinært få fingre i gratis pladser til quizzen, selvom billetter normalt koster penge. Vi optager i Koncerthusets smukke Studie 2 i DR Byen, og vi byder på øl, vin, vand og sandwich før optagelsen. Det koster ikke noget, og børn ned til 10 år er velkomne i selskab med voksne.
Vært er naturligvis igen DR Pigekorets dirigent Philip Faber, godt bakket op af DR SymfoniOrkestret. Og quizzen er fuld af energi, humor og sjove, utraditionelle udfordringer, som driller selv de dygtigste eksperter.
Holdkaptajner er P2-vært Mathias Hammer og klarinettist Frederik Cilius, af mange kendt som stemmen bag Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm på Radio24syv. De to får selvfølgelig igen selskab af en lang række gæster, som er kyndige i klassisk musik - eksempelvis Katrine Gislinge og Nikolaj Koppel.
Vælg mellem:
Mandag d. 4. december, mødetid kl. 13:30, sluttid ca. 15:15
Mandag d. 4. december, mødetid kl. 15:30, sluttid ca. 17:15
Mandag d. 4. december, mødetid kl. 17:30, sluttid ca. 19:15
Du er selvfølgelig meget velkommen til at overvære en, to eller alle tre optagelser. Hvis du ønsker at se mere end én optagelse, så husk at gøre opmærksom på det, når du bestiller plads.
o Dit fulde navn
o Ønsket mødetid
o Det antal pladser, du ønsker
o Hvorvidt, du ønsker at overvære en, to eller tre optagelser
o Dit telefonnummer
o Alder på hver af dem, du bestiller plads til
Når vi har reserveret plads til dig, modtager du en mail fra os med bekræftelse og nærmere praktisk info. Bemærk, at du ikke kan være sikker på, at du har fået plads, før du har modtaget en bekræftelse fra os. Det kan godt tage nogle dage, før du får svar.
Send meget gerne invitationen videre, hvis du kender nogen, som kunne være interesseret. Tak!